Hvordan er din arbejdsproces?
Den kunstneriske proces foregår i min hjerne. Jeg tegner sjældent skitser. Når penslen
først sættes på lærredet er den kunstneriske proces stort set overstået, og resten er ren
teknik. Selve maleriet males primært efter fotos.
 
 

Hvilken del af kunsthistorien eller hvilke kunstnere har inspireret dig?
Hvis ikke vilkårene for kvindelige kunstnere havde været så ringe den gang, så ville jeg
helt sikkert gerne have været kunstner i Guldalderen og elev af Eckersberg.
Når jeg begiver mig gennem SMK's sale, så er det foran guldaldermalerne, at jeg får et sug i maven.
To kvinder har på det seneste inspireret mig. Det er Simone Aaberg Kern, som satte sig et  mål og gennemførte, uanset hvor håbløs situationen så ud. Jeg er i øvrigt ved at læggesidste hånd på et portræt af hende i hendes egenskab af "statsministermaler". Det er en fortsættelse af et par portrætter af "dronningemalere", jeg udstillede sidste år.
 
Den anden er Mette Nørregaard, som altid stiller op, når jeg har brug for undervisning,
rådgivning, eksistentielle samtaler osv. Hun er en mester i at skrælle alt det overflødige af.

Du begyndte med det detaljerede blomstermaleri og maler nu store figurbilleder. Hvordan er denne udvikling sket?
Mine første malerier var små blomstermalerier på træplader inspireret af de gamle
blomstermalere – især I.L. Jensen og hans mange kvindelige elever. Den stil var atter "på mode" omkring år 00, og priserne på de gamle malerier nåede svimlende hammerslagspriser, hvilket var et godt incitament til at male dem selv.
Teknikken lærte jeg hos Birthe Jarlbæk.
Det var først, mens jeg modtog privatundervisning hos Daniel Goldenberg, at jeg fik mod
på de større lærreder. Motivmæssigt var jeg stadig låst fast til, hvad jeg konkret kunne gå ud og fotografere. Mange motiver fandt jeg dog på internettet, men da loven om
ophavsret forbyder kopiering, var jeg tvunget til at tilføje et kunstnerisk element.
 
I dag benytter jeg mig i virkeligheden af den samme teknik som den tyske fotograf
Andreas Gursky. Hans billeder er fotorealistiske, hvis man altså kan tale om fotorealisme,når de enkelte elementer i motivet ikke er fotograferet på samme tid. Jeg er bare ikkesærlig god til at fotografere og bruge PhotoShop, så jeg må male mine motiver selv.

Hvad betyder dit store engagement i Tisvilde Billedfestival og andre
kunstnersammenhænge for dit arbejde?
Det første svar, der falder mig ind er, at Billedfestivalen i øjeblikket tager så meget af min tid, at der ikke bliver tid til at male, ligesom kreativiteten er sat på standby.
Selvom jeg gerne ville, så kan jeg ikke leve af at male Jeg er nødt til også at arbejder som freelanceoversætter.

For år tilbage meldte jeg mig ind på Kunstværkstederne Møllestien. Det har været særdeles lærerigt og giver mig mulighed for at prøve nye ting, fx grafik og keramik.
Jeg er selvfølgelig også medlem af 51 Tisvilde Kunsthus.

Billedfestivalkomiteen kom jeg ind i ved et tilfælde, fordi jeg hørte, at man overvejede at
sløjfe festivalen. Sammen med 3 andre lokale kunstnere og Birte Forsell, som oprindeligt var initiativtageren til Billedfestivalen i Tisvilde, blev der dannet en styregruppe med det ene formål at gennemføre en Billedfestival i Tisvilde, som skulle være større og bedre endde tidligere år.
Om vi har nået vores mål, må tiden vise; men vi har gjort hvad vi kan.
Hele byen er involveret. 10 lokale kunstnere lukker dørene op til deres atelierer og flere kendte kunstnere bakker op, fordi de også tror på, at Tisvilde Billedfestival kan blive en årlig tilbagevendende begivenhed, som der lægges mærke til i dansk kulturliv.
  
 
 
Hvad er sommerens projekter?
Jeg er med i Kunstrunden for første gang i år, så jeg vil rigtig gerne gøre mig godt
bemærket ved fællesudstillingen i Gilleleje. Jeg har fundet rummet, jeg vil male; men
mangler stadig den gode historie, og før jeg har den, går jeg ikke i gang.
Helsingborgs Kunstforening lokker med en censureret udstilling. Jeg er i gang med at giveden serie, jeg havde med på den censurerede udstilling i Hillerød i foråret, en makeover. Bliver jeg færdig med den, så prøver jeg at melde til der. Det bliver i så fald min første udenlandske udstilling.
Desuden overvejer jeg at sende ind til KE i efteråret. Det giver mig mulighed for at prøve
nogle helt andre virkemidler af.
 
Kunstrunden siger tak, fordi vi måtte besøge dig i det idylliske Vejby.
 
 

 
Det betyder, at jeg ikke har kollegaer i mit daglige arbejde – hverken som oversætter eller som maler. Jeg deler atelier med Lone Reich, som også er med i kunstrunden. Hun er en god støtte og inspirator, men alligevel tilbringer jeg mange timer hver dag alene bag skærmen eller staffeliet. Derfor er det vigtigt for mig at søge ud i sociale sammenhænge med mine projekter.