Der findes sorte og hvide kunstnere. Som Faust sælger de sorte deres sjæle for at få inspirationen. Per Møller er én af de lyse. Han har ikke solgt sig selv, men giver heller ikke køb på inspirationen
 
 
 
 
Af Torben Slot Petersen
 
Hos Per Møller går maleriet op i en højere enhed med resten af de sysler, der sikrer en kunstners overlevelse. Han bor i Hillerød med sin kone, arbejder og underviser i maleri. De sidste fem år har han dyrket en passion for hypnose.
"Det er menneskelig kontakt. Ved heller ikke om, jeg var lykkelig eller overhovedet kunne male, hvis det var det eneste, jeg gjorde. Alt jeg laver, giver input til mine billeder. Gi’r mig tid til at fordøje og trang til at gi’ los med penslen", siger Per Møller.
 
Hidsige farver dæmper hinanden
Han er en stor mand. Taler afmålt og tydeligt og tager sin tid. Balancen viser sig også i hans billeder:
"Når de lykkes, er indtrykket ukompliceret. Iagttageren løftes og føler behag og glæde ved synet", siger han og fortæller, at han mest er til klassiske motiver.
Det er blomsterbuketter, skovbryn, vandspejl – udsigter over markerne med små gårde på bakken.
Af kunstnere skeler han især til Monet – landligheden, de grove penselstrøg, lyset, der reflekteres og skinner i øjnene på iagttageren – men også Van Gogh går igen især i farvevalget og lysten til at give motivet ’humør’. Farverne er hidsige hver for sig, men varme i kombinationen. Der er sving i markerne, når de lægger sig op ad hinanden. Husene har puls. Blomsterne nejer og hygger sig under solen. Per Møller er ikke desperat som Van Gogh, men han låner geniets evne til at puste personlighed i motiverne.
 
Kaffegrums er hemmeligheden
"Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed", siger han.
Sådan sikrer han sig, at pointen kommer med i artiklen. I atelieret peger han på det blå maleri af de to blomstervaser, der også pryder hans profil øverst på kunstrunden.dk.
"Prøv og se på stofkarakteren".
Stofkarakteren er det miniaturelandskab, som lagene af farver skaber på lærredet. Mange lag maling giver små forhøjninger, som mærkes med fingrene, når hånden køres forsigtigt hen over kanvas.
"Et jomfrulærred (hvidt lærred, red.) har ingen stofkarakter. Ofte sjasker maleren sine farver på for at få stofkarakter overhovedet. Derfor bruger jeg det her!" siger han og åbner en dåse fra reolen.
Dåsen er fuld af kaffegrums.
"Når kaffen er drukket, tørrer jeg den i filteret. Det tørre kaffegrums smøres på kanvas med en pensel. Derefter maler jeg ovenpå. Det giver dybde og stemning. Billedet ændrer sig en lille smule i forhold til vinklen, hvorfra du ser det – og for eksempel kan du regulere tykkelsen af luften, der hænger over motivet. Sådan kan du bestemme om luften i billedet skal være varm eller kold. Bare et lille tip", siger kunstneren – denne gang som lærer".
 
Rådet lyder: Mal af lyst
Per Møller´har undervist i malerkunst privat og på LOF-aftenskole i 33 år.
"Det vigtigste råd til mine elever er, at de skal male af lyst. Det vigtigste redskab er evnen til bevægelsestegning".
Teknikken bruges for eksempel i croquis. Den stiller det krav, at tegneren slapper af i arbejdet.
"Hvis du bliver god til bevægelsestegning, har du verdens bedste værktøj til at lave hurtige skitser – til at fange motivets liv, hvad enten, der er køer, mennesker eller landskaber, du maler".
Per Møller maler sjældent med olie.
"Der er terpentin i. Jeg får ond i hovedet. Et oliemaleri ta’r også tre måneder om at tørre – så kan jeg bedre li’ akryl. Det tørrer på en dag", siger han.
Han henter en cigar i privaten og afslører, at præferencen også hænger sammen med et trick, han bruger, når han maler lyset.
"Akryl er vandbaseret. Til sidst i processen dypper jeg en svamp i hvid maling og trækker den ned over kanvas. Sådan kommer lysnedfaldet til syne".
Han peger på et maleri, hvor Frederiksborg Slot toner op i baggrunden. Køer græsser på en eng i mellemgrunden, blomster pryder allerforrest og lyset kaster sig gennem skyerne i kegler, der giver græsset ekstra kulør.
 
Maleriet virker som terapi
Tegneren skal slappe af for at levere bevægelsestegning. Omvendt bruger Per Møller teknikken for at slappe af.
"For mig er maleriet et frikvarter. I de fleste andre ting vi gør i hverdagen, bruger vi hjernen – og det er som bekendt en anstrengelse. Men ikke i maleriet. Her får du lov at gi’ los".
Det bedste han ved, er at tage ud i naturen med papir og akvarel. Det kan være i udlandet, på Samsø eller i de nære omgivelser omkring Hillerød. Her maler han uden en tanke i hovedet. Ofte finder han skitsen frem i atelieret, når han kommer hjem, og oversætter akvarellen til akryl på lærred.
"Det er en fornøjelse at lukke damp af kedlen…", slutter han.
"Men omvendt: Uden overtryk, ingen inspiration! Overtrykket skabes ved siden af maleriet. Derfor er andre sysler end kunsten faktisk en nødvendighed for mig".