FJEDERHAMMENS IKONER
ER IKONER I ORDETS OPRINDELIGE BETYDNING
MEN I NUTIDIG OG UNIK UDFORMNING
SMÅ IKONER – STORE IKONER
SKULPTURELLE IKONER
PILGRIMSIKONER
FOREDRAG OG UDSTILLINGER ARRANGERES
Ikonerne fra mit værksted baseres på uddrag af nytestamentlige tekster, som gengives på originalsproget, den oldgræske dialekt koine.
Bortset fra fisken, der er et gammelt kristussymbol, forekommer der således sjældent noget figurativt i mine ikoner, hvorimod teksternes indhold accentueres af den symbolværdi, som de enkelte farver repræsenterer.
I min egenskab af kunsthistoriker er jeg naturligvis bekendt med det traditionelle ikonmaleris teknik og historie. Når jeg alligevel griber til en nutidig udførelse af ikonerne, er det ud fra den betragtning, at en seriøs fornyelse af den byzantinske tradition er tiltrængt her under vore himmelstrøg.
Når ikonerne fra mit værksted ikke desto mindre fremtræder en smule antikveret skal det opfattes som en henvisning til teksterne betragtelige alder.
Som maler er jeg stort set autodidakt. Har malet ”altid” og været optaget af ikoner næsten lige så længe. Jeg begyndte at udstille i 2003 og har i 2009 åbnet et lille ikonværksted Ved Kirken 4 i Tibirke.
Ved kirken 4
3220 Tisvildeleje
Telefon nr.: 48 70 91 21
Lørdag & søndag kl. 14.00 - 16.00. Vinterlukket indtil påske. Altid åben efter aftale.