Jeg arbejder dels med groft, sandfarvet stentøjsler, dels med fint, kridhvidt porcelæn.
Af det fine porcelæn fremstiller jeg forskellige brugsgenstande, som virker lyse og lette og tit har aftryk af blomster og blade fra planterne i min have.
Af det grove stentøjsler modellerer jeg unika-ting, som indeholder elementer fra naturen – rødder, bark, grene o.lign. Jeg tilstræber, at man får indtryk af, at genstandene er ”vokset” frem af leret næsten ved egen kraft…
Væsner fra eventyrene og mytologien (f.eks. elverpiger, drager/øgler) opstår også undertiden af leret.
Sideløbende med unika-arbejderne fremstiller jeg helt specielle vægfliser, hvor ikke to er ens; slutproduktet bliver et vægbillede, som helt er tilpasset det enkelte rum (oftest køkkenet, men også andre rum kan komme på tale). Disse flisebilleder kan også lægges på vandrette flader (bordplader inde og ude, vindueskarme etc.).
Værksted: Søndre Kronværksbygning 2C, st.tv.,
3000 Helsingør.
Tlf.: 4922 1520
Mobil: 3012 1520
Åbningstider: Hver tirs- og torsdag + 1. søndag i hver måned kl. 11-15.30.
Ring for aftale uden for dette tidsrum.