Jeg er kunstmaler og hypnotisør, og jeg ser verden ud fra en naturalistisk synsvinkel, hvilket også afspejler sig i mine billeder. Jeg elsker at sidde i naturen og male. Oprindeligt er jeg uddannet i den grafiske branche med en uddannelse på den Grafiske Højskole og senere Akademiet for fri og merkantil Kunst i København. Der er svært at sige, hvornår det egentligt startede, men jeg har altid haft lyst til at udtrykke mig i billeder. Jeg kan huske, at når jeg som typograf havde sat trykmaskinen i gang med at arbejde, sad jeg ofte og tegnede. Gennem tiden har jeg haft mange forskellige forbilleder bl.a. van Gogh, Emil Nolde og Turner. I kunsthistorisk sammenhæng har jeg nok set mest op til Michelangelo og Leonardo da Vinci. Illustrationstegning var det der interesserede mig mest. Det betyder ikke, at jeg ikke kan lide det abstrakte maleri, men jeg vender altid tilbage til naturalismen, men en gengivelse af naturen, udtrykt på min måde. Den måde jeg arbejder på nu, hvis man skal sætte den i bås, vil nærmest være impressionisme.
Mit store forbillede lige nu er Monet. Jeg laver gerne billeder fra lokalområdet, f.eks. Gribskov, Frederiksborg Slot eller naturen omkring Hillerød. Når jeg sidder og maler i naturen, føler jeg at jeg sidder midt i alle farverne. For det meste laver jeg en akvarel på stedet og arbejder videre med motivet, når jeg kommer hjem i mit atelier.
Studierejser: Jeg har været på mange studierejser, bl.a. til England. Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig, Spanien og Grækenland. Herhjemme har jeg ofte været på Skagen for at se nærmere på Skagensmalerne og på Fyn for at se Fynsmalerne. Et sted jeg holder meget af at male er på Samsø. Jeg har forelsket mig i den idyl og den romantik, der er ved gadekæret i Nordby.
Undervisning i malerkunst er efterhånden blevet en stor del af mig. Jeg har nu undervist i 33 år i LOF aftenskole, og privat. Jeg kan godt lide at undervise.
Billeder skal ses, så kom og se mine billeder. Jeg tager også gerne mod bestillinger. www.galleripermoller.dk og www.karika-tur.dk
I de senere år har jeg også beskæftiget mig med den altenative verden, bl.a. meditation, Hypnose og finder fred, ro og balance i maleriet.
Som hypnotisør behandler jeg folk med ønsket om at ændre adfærd og være fri for det der belaster i det daglige, det han være rygning, flyskræk, dårligt selvværd, fobi, vægttab, smerter, stress, præstationsangst og meget meget andet.
se på www.hypnosespecialisten.dk
www.hypnose-i-hilleroed.dk
www.hypno-se.dk
Selskovvej 5
3400 Hillerød
Telefon +45 48265442 - +45 40401345 (Mobil)
24/7