Tea With a View - et møbelrum i det offentlige

 
24. maj 2011 Kunsthus uden Mure
PRESSEMEDDELELSE

 
TEA WITH A VIEW

 
En installation i det offentlige rum

 
Kunstprojekt af Billedkunstner Anja Franke / InstantHERLEV institute

 
Fredag den 27. maj åbnes udstillingen på Nakkehoved Fyr kl.16.00
af tidligere direktør på Museet for Samtidskunst Marianne Bech.

 
Tea With a View kan opleves frem til september.
 
TEA WITH A VIEW er en installation/et offentligt møbelrum, der er placeret i det åbne landskab. Der er tale om en ramme , hvor publikum kan sætte sig og samtidig lave en kop te fra vand, der er opvarmet via solceller, der er placeret på taget af rammen.

Indvendig på rammens vægge er ophængt tekopper.
Tekopperne er særlige, idet de er hvidt porcelæn, der er genbrugt og indsamlet af kunstneren og bemalet på ny med et blåt abstrakt mønster.
Kopperne er en del af testellet WasteService.

 
TEA WITH A VIEW handler om, at beskueren ikke længere kan stille sig udenfor og betragte landskabet med en distance, som på et maleri, men indgår i selve landskabet med krop og intellekt. Beskueren er ikke længere udenfor det æstetiske rum som en iagttager, men er selv en aktør og skaber således betydning i forhold til egen individuelle handling.

 
Kunstprojektet handler således både om det æstetiske og poetiske rum, samtidig med at det er politiserende og peger på, at det er individet, der personligt skaber betydning i det offentlige rum og har indvirkning på miljøet med de handlinger, der bliver fortaget.

 
Udstillingen er et samarbejde mellem Gilleleje Museum, Billedkunstner Anja Franke og Kunsthus uden Mure.

 
For yderligere oplysninger kontakt

 
Helle Nanny Brendstrup
Projektleder
kunsthus uden Mure
Tlf.: 72497086
Mail. hnbre@gribskov.dk

www.hhkc.dk, www.anjafranke.dk, www.kunsthusudenmure.dk