Om kunstrunden

Kunsten som oplevelsesdynamo

Nordsjælland præsenterer sin rigdom af kunstnere og kunsthåndværkere

 

Kunstrunden.dk er indgangsportalen for borgere og turister, der har kunst og kunsthåndværk som ledetråd, når de besøger Nordsjælland.

Kunstrunden.dk er en del af et udviklingsprojekt mellem kommunerne Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød, og  hvor formålet er, at støtte de kreative erhverv og synliggøre dem, samtidig med at kulturstrategien for, af og med mennesker understøttes.

 

Projektet består af to dele: En dynamisk webportal, der året rundt formidler såvel kunstnere som aktiviteter på kunstfronten – udstillinger, anmeldelser mm, samt en årlig Kunstrunde, der finder sted den første weekend i september hvert år.

Her byder kunstnerne indenfor i deres værksteder og præsenteres desuden på fælles udstillinger. 

Foreningen Kunstrunden Nordsjælland står bag og her sidder også kulturkoordinatorer fra kommunerne, som er webansvarlige for kunstportalen.dk
Når kommunerne etablerer en kunstportal i tilgift til foreningen Kunstrunden Nordsjælland, er det først og fremmest for at præsentere medlemmerne.
Kommunernes vision er, at kunsten skal være oplevelsesdynamo ikke bare for turisten, men også for de kreative erhverv.

At understøtte de kreative erhvervs muligheder for at synliggøre sig og skabe kontakt til andre virksomheder, institutioner og organisationer, der ønsker at benytte sig af og gå i samarbejde med kunstnerne, enten til udsmykningsopgaver, til personale- eller kundepleje, til udviklingsopgaver og meget andet. Herudover er det muligt at orientere sig om Nordsjællands museer og attraktioner, spise – og overnatningssteder. Kunstrunden er støttet af kulturministeriets pulje, Kultur i hele landet.

 
Hvordan bliver jeg optaget i foreningen Kunstrunden Nordsjælland?
Der er løbende optagelse; dog senest 15. april for deltagelse i efterårets kunstrunde. Se under puktet 'Optagelse i Kunstrunden.' Man skal optages i foreningen Kunstrunden Nordsjælland for at komme med på portalen.
 
Hvem står bag?
Det gør kulturkoordinatorerne:
Sys Sigurd, Hillerød,
Eva Hjelms, Helsingør,
Helle Nanny Brendstrup, Gribskov
Karin Østergaard, Halsnæs
Annelise Koch, Fredensborg
 
Samt foreningen Kunstrunden Nordsjælland.